Definition af kerneopgaven og hverdagspædagogikken for Børnehusene Grøften og Birkehegnet.

 

 

Vores definition er sammenfattet ud fra alle de unikke bidrag som alle pædagogiske medarbejdere har bidraget med.

 

Kerneopgaven ser vi med udgangspunkt i Dagtilbudsloven som flere typer af opgaver.
Opgaver som bevæger sig som tog på en flersporet togbane. Tog nye som gamle, der kører i forskellige hastigheder og som til tider krydser hinanden ved sporskifte. Nogen gange holder et tog helt stille.

Vi skal bidrage til barnets udvikling som individ og i fællesskabet, så vi får livsglade, kompetente og livsduelige borgere. Vi tager udgangspunkt i kerneopgave-elementerne trivsel, læring, udvikling og sundhed. Under disse elementer har vi mange bud på hvilke kerneydelser vi ind tænker i arbejdet for at opnå den bedste opkvalificering af hverdagspædagogikken for børnene. Vores opfattelse er ikke at det ene bidrag er bedre end andet. Det vigtige er at vi arbejder ud fra en fælles forståelse af de elementer vi prioriter som de væsentlige.

 

Kerneydelsen i Område Syd: Vi skal bidrage til at vores børn livsglade, kompetente og hele mennesker.
 
Trivsel: Ser barnets ressourcer. Møder barnet på en positiv og anerkendende og ligeværdig måde. Vi vægter struktureret og trygge rammer højt. Da det skaber glæde, omsorg, nærværd og forudsigelighed og det giver en rolig hverdag. God morgenmodtagelse. Skabe venskaber børnene imellem. Alle børn skal føle sig set, hørt og mærket.

Læring: Udarbejder lærerplaner der omhandler det enkelte barn. Udarbejder lærerplaner der omhandler alle børn. Skabe tid og rum til fordybelse. Være velforberedte. Arbejder i mindre grupper. Skabe læring i alle situationer. At lærer gennem leg i garderoben og på badeværelset osv.  Skabe et lærerigt og udviklende legemiljø. Guider barnet i dets læring. Møde det enkelte barn på det udviklingstrin det er. Opdeling af børn. Gribe og snakke med om børnenes initiativer.
Igangsætte lærerrige lege og spil. Inddrage børnene i opgaver. Plads til både spontan og planlagt fordybelse.

Udvikling: Vi indretter de fysiske rammer i forhold til barnets nærmeste udviklings. Vi gennemfører strukturerede pædagogiske aktiviteter (i mindre grupper). Udarbejdelse af kompetencehjul. Forældresamarbejde, forældrenes viden om barnet. Lave lærings rum f.eks kreativ rum og konstruktionslege. Have passende forventninger til barnet. Udfordrer børnene til nye og spændende aktiviteter, som støtter deres udvikling. Udvikling og læring gennem temaer. Udfordrer barnet med relevante opgaver som udvikler barnets identitet. Barnet skal have tid og ro til fordybelse. Vi følger barnets spor. Stiller barnet opgaver der sikre barnet succes og trivsel (at kunne mestre). Giver større og større udfordringer så børnene lige tager næste skridt

Sundhed(kerneopgave): Tilbyde barnet god energi. Gennemfører motorisk aktivitet dagligt. Kende og finde det enkelte barns differentieret behov for søvn osv.. Lave sunde maddage. Ture ud af huset bl.a. til andre legepladser, med andre udfordringer. Inddrage forældrene om sund madpakke til samtale og i folder. Skabe glæde i hverdagen, glade børn er også sunde børn. Med glæde og anerkendende tilgang til børnene. Give barnet kendskab til sund kost / usund kost.  Give barnet mulighed for dagligt at bruge kroppen. Tema om krop & kost & bevægelse. Lærer om de mest basale hygiejneregler. Godt indeklima. Motiverer børnene til forskellige motoriske aktiviteter. Skabe motorisk udfordrende rammer både ude og inde. Skabe ro omkring måltiderne. Spise i mindre grupper. Lade børnene sove det de har brug for, minus vækning.

 

Yderligere elementer som MED har besluttet skal med i område Syd:

 

Samarbejde med forældre: God dialog. Gensidig information. Gensidig brug af børneintra. Via arrngementer lærer vi forældrene bedre at kende, så de svære ting bliver nemmere at sige.
Inddrage forældrene i børnenes hverdag, udvikling og trivsel. Men også at forældrene inddrager os i barnets liv og udvikling derhjemme. At der bliver skabt bro imellem de to verdner. Sådan så at hvis barnet oplever noget i vuggestuen, kan forældrene snakke med barnet om oplevelsen derhjemme og omvendt. Overføre læring fra den ene verden til den anden.
God kommunikation om både gode og dårlige ting giver et tillidsfuldt samarbejde. Sikre et godt samarbejde for at give barnet den bedste udvikling. Give forældre mulighed for at have indflydelse på deres barns hverdag. Give forældre kendskab til vores samarbejds partnere (ergo, tale/høre-pæd, vejledere osv)
Åbenhed. Respekterer hinanden. Ærlighed. Væe konkrete. Rummelighed og impati.
Møde dem med anerkendelse. Fokus på relations arbejde. Tillid. Den vigtige samtale i hverdagen.
Positiv dialog. Tillid og troværdighed. Udvise interesse. Lyttende. Inddragelse i deres børns udvikling. Give små opgaver i forhold til evner og overskud. Begrunde pædagogik. Oparbejde tryghed. Gensidig information.
Økonomi til tolk. Daglig kontakt og snak. Gensidig tillid. Åbenhed. Glæde. Humor (Vide hvem der kan ”tale” med hvad). Ærlighed. Informationer om barnets dagligdag (tale, tavle, intra). Fastholde husets bestemmelser. Kunne sige til og fra.

 

 

Omsorg: At vi lytter. At vi trøster. At vi krammer. Anerkender. Er empatiske. Vi er opmærksomme på børnenes behov og trivsel.
Vi møder barnet hvor det er. Hvert barn er unikt. Vi skal læse barnet. Den voksne skal ned i børnehøjde og på den måde være nærværende. Omsorg handler om at vi skaber mulighed for udvikling og få barnet ud af sin comfort zone. Vi skal hjælpe barnet med at rykke sine grænser. Vigtigt at vi voksne har et fælles mål -> rolige nærværende voksne, som ikke gør det same på det samme tidspunkt. Strukturere hvilken rolle hver enkelt voksen har.
Tage hånd om det enkelte barn. At det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået og anerkendt for den det er. Vigtigheden af at blive trøstet, sidde på skødet, få en krammer. Give de nødvendige udfordringer og stimuleringer. At vi drager omsorg for at skabe et stabilt miljø med mindst en voksen som barnet har tillid til (i forb. Med ferie osv). Læse børnene at drage omsorg for hinanden (fri for mobberi eks.)
Nærværende voksne der vil børnene.
Give børnene ro til fordybelse. At man gerne vil hjælpe / næste kærlighed. Gensidighed barn-barn og voksen-voksen og barn-voksen. Både personale og forældre. At vi passer på hinanden.
Basale omsorg. Hvile, tøj m.m. Være nærværende. Møde det enkelte barn i øjenhøjde. Fysisk kontakt, knus. At man er en autentisk voksen i hverdagen.

Opfylde børnenes basale behov for ex mad, drikkelse, søvn, bleskift. Omsorg for forældrene ved at lytte og vejlede. Være opmærksomme på det enkelte barn. Se og høre barnet. Være en troværdig voksen. Give anerkendelse.
Nærhed / nærvær. God og tæt kontakt. Tryghed. Løbende forældrekontakt omkring barnet. Det elementære som mad, bleskift, trøst, søvn, barnets rytme. Knus og kram.

 

Dannelse: Vi arbejder med at børnene skal blive selvhjulpne, kreative og selvstændige.
Via vores dagligdagsrutiner arbejder vi med at lære at vente på tur, at hjælpe hinanden hvis noget er svært og at være en god kammerat. Vi lærer børnene konfliktløsning -> at kunne sige til og fra og lære at dele. Lære børnene at passe på legetøjet og ryde op. Vi arbejder med læringsrum. At man som voksen justere sig ud fra den børnegruppe man har.
Bordmaner (spiser pænt, sidder pænt). Sproget. Pæn opførsel. Pli. Vente på tur. Begå sig i samfundet. Mobilpolitikker(forældre, børn + personale/børn)
At se barnet som et individ og ikke kun ud fra køn. Skrue ned for forventninger om at ”piger er sådan” og ”drenge er sådan”. Medvirke til at danne mennesker der kan begå sig i samfundet og livet. Have respekt for hinandens forskelligheder.
Være sammen med andre. Passe på husets ting. Respekterer og accepterer hinanden.
Tydelig voksen ved regler i hverdagen f.eks. ”tak for mad”. At vi som voksne er rollemodeller. Kommunikationsdannelse og relationsdannelse.
Give gode værdier. Være gode rollemodeller. Stille rammer for opførsel. Guide over hele dagen – i alle ting. Give rammer for udvikling af selvværd og selvtillid. Give mulighed for læring. Spisesituationer (ikke kaste med maden, ikke spytte ud, ikke vælte glas m.m efter sansepericden). Empati for andre. Ikke kaste med ting (legetøj). Godmorgen / goddag og farvel (ikke håndtryk)

 

 

Nærvær: Handler om den gode kontakt og relation: Struktur skaber nærvær. Vi arbejder i små grupper og får på den måde den nære kontakt. Handler om at lytte på barnet. Fælles fokus. At vi som voksne er opmærksomme på det enkelte barn og barnets behov.
At være lyttende. At være i nuet.
At vi er tilstede og nærværende i situationen. At vi holder hvad vi lover. At den voksne tager ansvaret og tør være den voksne. Skabe tid og rum med mulighed for nærværende voksne.
Lyttende. Observerende, undre sig. Ha overblik. Stole på hinanden og være ærlige.
Øjenkontakt. Fuld opmærksomhed. Lyttende. Set hørt mærket og forstået.
At lytte og se børnene. At give sig tid til det enkelte barn. Nærvær er grundlæggende for alt udvikling, det hænger tæt sammen med omsorg. Fysisk og psykisk nærvær. Give anerkendelse.
Empati. Tryghed. Imødekommende. Anerkendende. Være i nuet. Aktiviteter i mindre gupper.

 

 

Tryghed: Børn har forskellige komfort zoner. Derfor er det meget forskelligt hvordan vi skaber tryghed. Hvis vi viser god stemning og glæde skaber tryghed.
Æstetik, rumindeling(læringsrum) skaber fordybelse. Hverdagsrutiner og struktur er MEGET vigtigt for børnene. Det er vigtigt at vi arbejder i samme retning. Det skaber ro og dermed tryghed, at børnene og de voksne ved hvad der skal ske.
Så vidt det er muligt, har barnet sin faste base med trygge rammer og kendte voksne og kammerater. Trygge børn skaber trygge forældre. Vise interesse for børnenes hverdag udenfor institutionen(dette kan også skabe nærvær).
At vi er der for børnene. Stole på hinanden og være ærlige.
At have fokus på de positive sider. At have en positiv relation til de voksne. At stole på at det de voksne siger også er det de voksne gør.
Forudsigelighed. Tryghed er grundlag for udvikling. Troværdighed. Tryghed og tillid for både børn og forældre. Give faste rutiner i hverdagen. Give anerkendelse.
Omsorg. Imødekommende. Trøst. Dagligdagens rutiner. Gentagelser. Guidning i den udviklende retning. Tillidsfuld. Empati.

 

 

Relationer: Relation kan være både mellem voksen-barn og barn-barn. Det handler om at lære børnenes grænser, ønsker, behov og signaler at kende. Vi er rollemodeller for børnene. Børnene skal anerkendes -> føle sig set, hørt og forstået.
Hirakier -> Nyt barn kan give en ny børnegruppe. Vi skal som voksne være opmærksomme på at der skal være plads til alle børn i relationen. Se det positive i relationen og ikke fokuserer på det negative. Nærværende voksne. Fællesskabsfølelse og samhørighed.
kemi. Forbindelse. Kontakt.
Vigtigt at der er barn/voksen og barn/barn relationer. Skabe ramme og vilkår for atde betydningsfulde relationer kan opstå og blomstre. E rum til legensbetydning for at relationer kan skabes. Give børnene en fornemmelse af vigtigheden af nære relationer. At tilskynde børnene til at finde nye relationer. At forældrene er medvirkende til at børnene danner nye relatioer (ikke taler nedsættende om de andre børn).
Relationer til hinanden og på tværs af kulturer. Anerkendende relationer til hinanden (forældre).
Skabe rammer for gode venskaber / fællesskab i en gruppe samt individuelt.

Lytte og samtale. Interaktion mellem mennesker. Rollemodeller. Relationer er vigtigt for udvikling. Respekt for andre. Troværdighed. Positiv omgangstone.
Empati. Guidning til at danne relationer. Gode oplevelser. Sociale aktiviteter. Tryghed. Nysgerrighed.